torsdag den 9. marts 2017

Tag ud på det vildeste eventyr | The Last Guardian

Jeg vil gerne starte med at sige, der er en meget stor mængde billeder og gifs brugt i dette indlæg. Jeg fik et flip. Så er i advaret. 

 Jeg brugte 3-4 dage i streg på at spille The Last Guardian. Da jeg først kom i gang, kunne jeg næsten ikke lægge controlleren fra mig igen.
Jeg vil gerne starte ud med at sige det nok er et af de bedste spil jeg har spillet.

Spillet starter med at man vågner op, som en dreng, vi aldrig får navnet på. Ved siden af ham ligger et kæmpe fugle-katte lignende væsen, lænket fast til jorden og med spyd stikkende ud af kroppen. Den er meget fjendtlig indstillet og lader ikke en komme for tæt på.
Man formår alligevel at hjælpe den på benene og herefter begiver man sig ud for at finde tilbage til sin landsby. Kun for at opdage man er havnet et sted, som måske ikke er så nemt at finde vejen ud af. Derudover følger væsenet, også kaldet Trico, nu efter en.

Sammen tager man så ud på det vildeste eventyr. Jeg blev meget hurtigt glad for at Trico følger en, for udover at jeg har en mindre besættelse med ham, så opstod der ofte situationer, hvor han var den eneste måde man kunne komme videre på. Samtidig var man også selv nødt til at gå selv nogle gange, for at finde en anden måde at få Trico med på, som godt kunne blive lidt for stor.
Jeg er ret vild med måden man skulle klare sig gennem de forskellige sektioner på og løse gåder. Også selvom nogle af dem var virkelig frustrerende.
Man bevæger sig gennem et landskab som er en blanding af hvad der virker som ældgamle bygninger, naturområder, grotter og noget som er lidt alien-agtigt. 

Jeg kunne spille spillet bare på graffikken alene. For det er simpelthen så smukt lavet. Jeg stoppede ofte op for at nyde udsigten og omgivelserne. Den koblet med musikken gjorde det til en nærmest ubeskrivelig oplevelse. 
Lyden af den blide blæst der raslede gennem træernes blade og ekkoet inde i hulerne gjorde det hele endnu mere livagtigt.
Jeg kan lige så godt sige det lige ud. Det er nok det smukkeste spil jeg nogensinde har prøvet. 

Historien i sig selv er også virkelig fantastisk. Man starter ud med at vide ingenting, og får lige så stille bider af hvad  der er sket, hvor man er og hvordan man er havnet der. Hvilket var gjort på sådan en fed måde! Spillet lod en selv sidde og tænke og gætte. Undres over hvad der egentlig foregår.
 
Jeg blev virkelig opslugt af den. Hvilket nok også forklare hvordan jeg formåede at gennemføre det på lidt over 3 dage. 

Det eneste rigtige problem jeg stødte på var controls'ne. Nogle få gange oplevede jeg at den knap jeg trykkede på, udløste anden handling. Ellers var det primært små fuck-ups i styringen. Ikke noget man ikke er stødt på før, i nærmest alle andre spil.
Så havde 3. persons kameraet et par problemer også. For det meste virkede det, men ind imellem var det lidt som om kameraet ikke kunne følge med.
Men er for mig intet der trak ned i spiloplevelsen. Som kun fortsatte med at imponere og tryllebinde mig. Især da man fik slutningen på historien med.
Men jeg kan også sagtens forstå hvorfor nogen ville give den dårlige anmeldelser for det. Det var lidt frustrerende ind imellem.




Jeg har været meget følelsesmæssigt involveret i den her. Det blev kun værre jo længere i spillet man kom. Jeg har bl.a. haft en del udbrud (min rumbo kan bekræfte dette). Og når hele historien til sidst bliver bundet sammen og man får hele slutningen med, eksploderede det hele lidt.
 
Hvis ikke det har været tydeligt... Så synes jeg det er et spil, der er værd at spille.

tirsdag den 7. marts 2017

Bider af en lejlighed

Vi er nogenlunde på plads nu. Der mangler primært kun småting. Føler ikke lige få store billeder af rummene, men i stedet kan i få små bider. Meget små egentlig. 
Men bider af lejligheden om ikke andet. Det er vel egentlig det man på de sociale medier kalder 'details'.

Jeg søger stadig efter arbejde. Det er godt nok trættende. Men håber snart der kommer noget. Bare en indkaldelse til en samtale. Det mest trættende er faktisk at sende ansøgning på ansøgning ud, og det eneste jeg har fået tilbage er et par automatiske mails. 
Men jeg prøver at holde hovedet højt og tænke positivt. Det kommer man, eller jeg gør i hvert fald, længst med.
I mellemtiden prøver jeg at holde mig selv i gang. Jeg skriver nærmest ALT ned jeg skal på en dag. Men det virker og hjælper med at jeg føler jeg faktisk gør noget med min dag. Samtidig undgår jeg også at sidde på min flade hele dagen. Det er virkelig for nemt, når man i princippet ikke skal noget.

Så der er egentlig ikke så meget spændende at sige herfra. Så derfor får i billeder!






lørdag den 4. marts 2017

Så langt så godt | Godmorgen med mini update

Jeg vil gerne starte med at informere om at dette indlæg mest er en mini update.


Godmorgen fra sengen!
Der er ENDELIG internet i lejligheden. Det er så rart! Vi fik det hele op og køre i går. Nu er jeg ikke længere begrænset til min telefon eller at skulle spare på data. Jubii! 
Jeg har udnyttet første dag med internet og har fået ordnet lidt praktisk. Derudover er der nu ordenlig mulighed for at der kommer lidt mere liv i bloggen. Så må vi se hvor godt det kommer til at gå. Jeg føler lidt jeg sidder fast i en form for ide-blokade. Jeg har dog lidt i tankerne og et indlæg, som jeg arbejder på.

Min rumbo og jeg fejrede det også ved at streame Greys Anatomy hele aftenen og spise kage. Det var en fantastisk ide vi fik der, synes jeg. Rigtig god og afslappende fredag.
I dag har jeg ingen planer. Så pt. er jeg ikke rigtig stået op endnu. Var kun lige oppe for at lave te, og så kravlede jeg ellers tilbage i seng igen.
Tror dog jeg vil bruge noget tid i dag på at rydde op på mit værelse. Det har været på to-do listen i flere uger nu faktisk.

 Men lige nu vil jeg bare se Youtube og putte mig i min dyne. Og nyde min lange morgen.
Så må vi se hvad dagen byder! 

mandag den 20. februar 2017

Om følelsen af at sidde lidt fast uden at gøre det | Jeg vil bare være glad


Så jeg er lige nu i gang med at søge arbejde. Det er lidt det der sker. Fordi det sjovt nok er nødvendigt, at jeg får et arbejde. Jeg har ikke planer om at studere, fordi jeg ikke aner hvad jeg skulle gå i gang med at læse. 
Jeg har det egentlig fint med det. Jeg har ikke travlt, og jeg skal nok finde ud af på et tidspunkt, hvad det er jeg vil. Jeg er kun 22 - jeg behøver ikke have regnet tingene ud allerede. 
Når det er sagt, kan jeg dog stadig godt have dage, hvor jeg føler at jeg sidder fast. Især når man kigger på alle andre. Jeg er ikke den eneste i min vennekreds, som ikke "laver noget", men en af de meget, meget få. 
Når jeg kigger rundt på Facebook og Instagram har folk gang i uddannelser og vejen frem i livet med karriere og bolig. Nogen har endda gang i børn. 
Jeg er kun lige flyttet hjemmefra. Er arbejdsløs og intet studie lige foreløbig. Min plan er at finde et job, bare så jeg kan få en indkomst. Så jeg kan godt lidt komme til at føle, at alle andre er langt foran, og jeg løber bare forvirret rundt nede i enden. 

Men er der egentlig noget galt i det? Bare fordi "alle andre" er i gang med noget. Næh, egentlig ikke. Samfundet kan rigtig godt li' at fortælle os, at det er forkert hvis det er sådan. Vi skal vide hvad vi vil med livet og vi skal hurtigt igennem systemet. Go, go, go!
 Men det er ikke nødvendigvis vejen frem. For nogen virker det, for andre gør det ikke. For vi er jo heldigvis ikke ens.

Mit mål i livet lige nu er ikke uddannelse, hus og så børn og så videre. Mit mål lige nu er bare at være glad. Jeg brugte alt for meget af 2016 på at være ulykkelig. Det var et langt, lorte år for at sige det lige ud.
Derfor har jeg sat mig det mål for 2017, at jeg vil gøre hvad jeg kan, for at gøre det til et godt år. Jeg vil bare gerne være glad nu. Helt igennem glad.
Så kigger man på vejen frem i livet som uddannelse og alt det. Så ja, der sidder jeg lidt fast. Og render stadig rundt nede ved start.
Men kigger man på det hele ud fra mit syn og mine principper, så er jeg faktisk helt fint med. Og det er den vigtigste måde at kigge på det hele på. Ud fra hvor du selv er og hvad DU synes.
Hvad alle andre siger og mener (og det er inklusiv politikere og samfundet) er lige meget. Det gælder også hvad man tror de siger (den kan jeg i hvert faldt nemt lide under).
You do you.

Og for mig er det lige nu bare at være glad, hvordan det så end ser ud for mig.

mandag den 13. februar 2017

Noget om at ville bruge sin tid bedre | Og en lang gå tur ved Vesterhavet

Jeg sidder lige nu solidt plantet i den grå sofa i mine forældres sommerhus. Jeg har haft en dag, hvor jeg har lukket lidt af for omverdenen (udover den tid jeg brugte på, at få bestilt internet til lejligheden). 
En ting jeg vil arbejde på i 2017 (og selvfølgelig forsætte med fremover) er at bruge min tid bedre. Livet ruller forbi mig, mens jeg sidder og scroller endeløst gennem Tumblr og Facebook. Det vil jeg gerne ændre. Da det intet godt gør for mig (og egentlig nok heller ikke nogen andre?).
I dag har været en dag i det billede. Jeg har fået læst lidt i min bog (faktisk ville jeg kun lige afslutte et påbegyndt kapitel, men kom til at læse et mere. Hov). Inden maden sad jeg og farvelagde lidt i min malebog. Jeg har spillet Læg Til 7'eren med familien efter maden. Jeg har haft overskud til tingene og livet i dag.

En god del af eftermiddagen blev brugt på stranden. Sommerhuset ligger i fin gå afstand fra havet. Og jeg havde besluttet, at hvis det var godt vejr, ville jeg afsted med mit kamera.
Og tænk sig om ikke vi fik skyfri himmel i dag! Så af sted med mig. 
Det har virkelig været den skønneste dag. Udover skyfri himmel, har der næsten ingen blæst vejret. Det var ganske enkelt en fantastisk gå tur. Som også blev lang.
Den så nogenlunde sådan her ud;

Nogen har lavet en fin fødselsdagshilsen.
Kom da også lige i vandet. Høhø.

Jeg synes det er en lidt spøjs tid på året, at miste en klipklap..


Har suget så meget glæde til mig, bare fra vejret
Magiske istapper.



En fugls ubeslutsomme færd.

Vi fandt mange af disse små cirkler

Ingen strandtur er helt rigtig uden at der kommer sten med hjem i lommen.
Ganske enkelt det mest fantastiske vejr!
Kort sagt, jeg har haft en vidunderlig dag. 
 Og nu er jeg træt, på den der gode måde.

onsdag den 8. februar 2017

Nuet i Listeform #9

 De sidste par uger er gået med: 
- nedpakning og udpakning.
- rigtig mange voksen ting
- flytniiiing
- rykken rundt og indretning
- hygge stunder med kæreste-fyr
- CV og ansøgnings skrivning
- at få styr på livet

Jeg har lyst til: 
- alt kage i hele verden
- at komme i form
- shopping!
- at bruge min tid bedre
- at få en trænings rutine i min hverdag

Jeg har ikke lyst til: 
- at skulle betale for mit vand, strøm og varme forbrug..
- Generelt bare alle de regninger og udgifter jeg skal til at betale nu.
- at være så voksen.. Øv bøv og oh well!

Jeg har: 
- Ny klippede lækre lokker
- tilgengæld trælse udgroninger
- spist kage til morgenmad to dage i træk. Guf!
- et par nye BlackMilk leggings i samlingen. Og de er awesome!!

Jeg mangler:
 - penge
- hårfarve
-min grønne te
- flere penge..

Jeg glæder mig til:
 - at vi er helt på plads i den nye lejlighed
- at omtalte nye lejlighed føles som hjem
- at få en fast indkomst
- at der kommer ro på i alt det her

mandag den 6. februar 2017

Eventyret er officielt startet! | Flytning til Århus

Så er jeg officielt flyttet til Århus. Vi flyttede hele læsset i går. Og brugte dagen på at få møblerne på plads. Og fik udnyttet at min far var med, og kunne lege handyman. 
Jeg tog dog med hjem igen, da jeg har en klippe tid i morgen. Så jeg er hos mine forældre, men jeg har kun ting her, som kan være i en rygsæk. Det føles mærkeligt. Jeg er hjemme, men jeg bor her ikke. 
I morgen er det hjem til Århus, som det jo hedder nu. Mindst lige så mærkeligt. Men jeg er sikker på det bliver godt! 
Nu skal der bare søges arbejde, så jeg rent faktisk kan blive boende. Og har noget at lave. Er vidst ved at blive en anelse skør af, ikke rigtig at lave noget. Selvom det kan være meget dejligt. 
Men jeg trænger til at komme i gang! 

Jeg tænker der kommer billeder af lejligheden, når vi er færdige med at pakke ud. 
Men eventyret er nu helt officielt i gang!