torsdag den 31. juli 2014

New in - tøj fra EMP




Disse lækre sager var jeg lige nede og hente på posthuset idag! Jeg har længe villet ha' sådan et par pilot solbriller - og da jeg har mistet de to par solbriller jeg havde på de sidste to år, så tænkte jeg at det var en god grund til endelig at investere i et par.
Jeg glæder mig også rigtig meget til det bliver køligere, så jeg kan bruge striktrøjen. Den er super lang, også på ærmerne - hvilket ikke er noget jeg kommer ud for tit med langærmede trøjer. Længden på den gjorde især udfaldet for at det var den jeg skulle have hjem. Den er nemlig købt lidt pga. et andet køb, som er på vej med posten.
Dette er btw. alt sammen købt på EMP.

tirsdag den 29. juli 2014

Drage ur

I går fik jeg endelig mit drage ur op og hænge igen. Det har været nede så længe at jeg ikke kan huske hvor længe. Men nu kom den op igen. Jeg er virkelig glad for den tilføjelse til min væg. Jeg elsker især at det ikke bare er et ur, men et lille stykke kunst også.
Dog er det uden batteri - jeg har meget svært ved at sove med sådan en tikken.  Så lige nu mens den hænger i mit værelse vil klokken forblive 5.
Den er forresten købt på Fantasygate.dk. (de har dog ikke deres webshop oppe længere).

mandag den 28. juli 2014

The Hobbit Traileren

 Så er den her endelig! Efter lang tids venten: The Hobbt: The Battle of Five Armies traileren;

Det er efterhånden ud over det hele, men jeg lægger den også lige op her. Lige siden jeg smugså den første Lord of the Rings med min fætter (fordi jeg ikke var gammel nok, så jeg måtte egentlig ikke se den) på VHS, har jeg været ret vild med de film. Lord of the Rings triologien blev ret hurtigt til mine yndlingsfilm, og der har endnu ikke været nogen til at tage pladsen. The Hobbit filmene har været ret tæt på, men tror nærmere bare de har lagt sig ved siden af og delt pladsen.

Jeg har egentlig i mange år gået og været træt af jeg ikke har kunne set LOTR i biografen, men fik da lidt chancen for det med Hobitten. Derfor har jeg også gået meget op i at se alle 3 i biografen, mere end med nogen anden film. Det var en oplevelse jeg bare ikke ville undvære.

Nu står vi her. Den sidste film i The Hobbit har fået offentlig gjort sin trailer. Sidste film. Jeg sidder med meget blandede følelser. På den ene side glæder jeg mig helt vildt til at se den. På den anden side gør det mig ked af det fordi det er den sidste...


søndag den 27. juli 2014

Hej!

Velkommen til min blog; The Bladet.
Den vil dog ikke (kun) handle om the. Der vil være lidt af hvert. Det kommer an på hvad jeg har lyst til at skrive om.
Mit navn er Thea, jeg er 20 år og har lige afsluttet gymnasiet her i juni. Jeg kan godt lide at game, læse, se film og serier, tegne, drømme, lege, vindues shoppe, se Youtube og lytte til musik.
Jeg læser både romaner og manga. Min yndlings genre er fantasy. Jeg kan godt lide nørde-ting og merchandise. 


Jeg er helt min egen særlige lille kop the.