torsdag den 4. juni 2015

Og så var der Torsdag..


I weekenden skal Andreas's søster giftes. Hun og hendes forlovede er begge rollespillere, i stor stil. Det er nok en af grundene bag temaet til deres bryllup. Selve vielsen bliver meget traditionel, men festen om aftenen kommer til at være i middelalder tema. Så i stedet for at finde alt det fancy tøj frem skal vi alle være i middelalder tøj. Det lyder til at det bliver virkelig gennemført, så jeg glæder mig rigtig meget. Jeg er sikker på det bliver helt vildt sjovt! 
Da jeg ikke selv ejer noget tøj, der vil passe til temaet, har jeg lånt et vildt flot sæt, af en af Andreas's søsters veninder, som også et lidt i den lange ende. Kjolen er en anelse for kort, men eller passer hele sættet. Det er egentlig flot, synes jeg selv, så jeg håber på at kunne få et par billeder af hele outfittet. Fredag kommer til at være arbejde, direkte hjem i bad, pak bilen, og kør. Det lover til at blive en god weekend!

 Jeg ville egentlig have sat mig udenfor i dette skønne vejr i dag, men bærbar og te, og arbejde lidt i solskinnet. Men på vej derud, gik det op for mig at min computer ikke kan få internet lige så snart den kommer i køkkenet, og derfor nok heller ikke ville kunne få ordenlig forbindelse på terrassen... Øv! Så jeg sidder inde og kigger ud. Dog har jeg været masser ude i det og nydt det på arbejde i dag! Det gør altså dagen lidt mere munder med solskin og lidt varme.
Resten af dagen står på at pakke til weekenden, bruge lidt tid på bloggen og så forhåbentlig komme tidligt i seng og læse.

God forlænget weekend til alle jer andre heldige æsler, som har fri imorgen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar