fredag den 3. juli 2015

Juni Update

 Juni er nu ovre, og vi er godt inde i sommeren. Selvom vejret ikke rigtig har været helt enig. Det har i hvert fald virket lidt som om det ikke kunne beslutte sig for, om det er sommer eller ej. Juni har budt på rigtig meget arbejde, mere end jeg plejer pga. noget sygdom. Som så har gjort at jeg har måtte træde til, og derfor har måtte bruge af mine fridage. (Juli ser heldigvis meget mere overskuelig ud. Yay!). Det har også gjort at træningen blev sat på standby i juni, men jeg her i slutningen er jeg så småt begyndt at oparbejde en rutine igen.
Juni har budt på både et bryllup, en 80 års fødselsdag, min egen fødselsdag, et smertefuldt finale afsnit fra Game of Thrones, Hildas indflytning, fordybelse og fascination af et nyt spil univers og destruktionen af min computer mus.

Hvad er noget jeg har gjort, som jeg er stolt over?
Jeg er egentlig bare stolt over jeg kom igennem denne måned. Det har været hårdt!

 Hvad har jeg lært?
At Amazon altså gemmer ens oplysninger.. ups.. (men der kom jo noget lidt godt ud af det alligevel!)

Hvilke bøger har jeg læst?
  Jeg har læst Dødens Terning færdig. Meget god underholdning og meget letlæselig. Jeg må virkelig have fat i den næste på et tidspunkt!
Jeg fik et par bind af Fullmetal Alchemist i fødselsdagsgave af min kæreste, så jeg kastede mig over lidt af mit elskede manga. FMA er helt klart en af mine yndlingsserier. Der er spænding og humor. Mit eneste problem er at jeg har fået endnu et hul, som er bind 11. Jeg må på jagt efter det på et tidspunkt..
Hvilke spil har jeg spillet mest?

Jeg kastede mig over Steam Summer Sale, da jeg for første gang har råd til at udnytte det. Det gjorde at jeg blev ejer af en helt ny spilserie, nemlig The Witcher. Dog er jeg hoppet over 1'eren og gået direkte i gang med 2'eren. Der er noget historie som mangler, men det går. Det er et spil lige efter min smag! Plus Geralt er da lidt lækker.. He he..
Hvilke sange har jeg lyttet til mest?

Favorit produkt/accessories/ting/andet?
 Min storesøster er helt vild med at hækle. Og jeg var så heldig at få en af hendes kreationer, en Lalylala panda med et regnbue halstørklæde. Den er så sød! Og står nu fint på mit skrivebord.
Solen og sommervarmen er pludselig væltet ind over os, og mine solbriller har været rigtig meget i brug. Og jeg har været meget glad for dem!
Jeg har endelig fået købt noget mere Pukka te. Det er altså helt fantastisk god te. Jeg nyder hver kop! Jeg udnyttede også Matas's 3 for 100 kr. tilbud, til at afprøve lidt forskellige. Jeg kan anbefale dem alle 3.

I Juni har jeg opdaget det fantastiske ved at påføre eyeliner med en børste!

Jeg har haft makeup på en del gange i denne måned også, og fik afprøvet min nye BB cream. Jeg er vild med den! Jeg dækker for det første den røde streg jeg får over næsen og toppen af mine kinder, ved den mindste smule solskin. Hvilket var den største grund til at jeg anskaffede mig en. Den dækker også det værste af mine bumser. Jeg synes min hud bliver virkelig pæn, og jeg kan slet ikke mærke jeg har den i hele fjæset. Jeg er fan!
Jeg fik denne fine parfume fra Body Shop i fødselsdagsgave. Det er en duft der passer lige til mig. Lidt sød, lidt frisk. Mmh..

Favorit outfit/tøjstykke?
Jeg har været lidt i tvivl om sko gælder som et tøjstykke.. I dag gør det i hvert fald. Jeg har jo, som sagt, arbejdet rigtig meget her i Juni. Derfor har jeg været ekstra glad for mine arbejdssko. De er så gode at gå i hele dagen, og de har været overraskende gode til at holde min fødder tørre i al det her regnvejr.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar