torsdag den 30. juni 2016

10 tilfældige facts

  1. Jeg har levet det meste af mit liv i troen at jeg var venstrehåndet. Indtil det gik op for mig, for få år siden, at jeg er et sted midt i mellem venstre-og højrehåndet.
  2. Noget af det værste jeg ved er at skulle røre ved ting, jeg ikke kan se. Det gælder også for de er akvarier hvor man kan røre ved fisk, fordi jeg ikke kan se hvor tæt på fisken jeg er. Følekasser er også et no-go. Jeg kan virkelig ikke stikke en hånd derind.
  3. Jeg har verdens dårligste humor og elsker dårlige jokes. Jeg deler denne humor med min far, hvilket egentlig er meget rart. Så ved jeg nemlig altid, hvor jeg kan få et oprigtigt grin, på en joke jeg fortæller.
  4. Jeg ved ikke hvad jeg vil af uddannelse og arbejde. Og det stresser mig ret meget.
  5. Jeg har aldrig haft den store drøm om at få børn, men samtidig synes jeg tanken om et liv uden virker helt forkert.
  6. Jeg har to søstre og jeg bliver set lidt som en søster og en bror, fordi jeg er den mest maskuline (og altid har været lidt drenget).
  7. Jeg hader at græde, men har gråd tilknyttet til mange følelser. F.eks. når jeg bliver vred. Hvilket er virkelig frustrerende.
  8. Jeg hader de uskrevne "regler" nogle personer sætter op for hvornår man er 'rigtig/æte' nørd, fan, gamer osv. Jeg synes, helt ærligt, at det er en omgang pis. 
  9. Et af de spørgsmål jeg oftest bliver stillet er "Er dine krøller ægte?".
  10. Jeg elsker støvtapet og har en drøm om at have bogreoler fyldt med bøger en gang.

mandag den 27. juni 2016

Det svære valg

 Årh for dælan. Min lillesøster har givet mig et gavekort på et par nye Blackmilk leggins i fødselsdagsgave. Hvilket er sådan en lækker gave! Min BM samling vokser meget langsomt, men sikkert. 
Nu kommer jeg så bare til den svære beslutning. Hvilket par skal jeg vælge? Jeg har siddet siden i går aftes og prøvet på at tage en beslutning. Og jeg er ikke rigtig kommet tættere på et valg. Der er jo så mange flotte og lækre par. Jeg vil have dem alle! Haha. 

Jeg har også et gavekort til EMP fra min moster og onkel, som jeg skal finde ud af hvad jeg skal bruge på. Det er altså ikke altid helt nemt.
Men lidt lækkert at kunne shoppe lidt, selvom jeg ingen penge har.

LIGE NU hælder jeg mest til et par Burned Velvet eller Rainbow Galaxy leggins'ne.

onsdag den 22. juni 2016

Opdagelsen af Vanilje Skyr

Jeg er meget sent med på skyr-vognen. Men i sidste uge var der en del kaos med min blender en morgen. Den var utæt og der var smoothie ud over hele powerbasen. I frustration smed jeg den ikke-helt-blendede-smoothie ud. Og gik i køleskabet efter noget vanilje skyr. Min mor havde nemlig snakket godt om det dagen før, så jeg tænkte at det kunne jeg da prøve nu. Og der åbnede en ny verden for mig.
Jeg har prøvet neutral skyr før, og der fandt jeg ud af at skyr ikke var for mig. Det er dog noget andet med vanilje skyren. Hvor neutral skyren bare var sur og øv, er vanilje skyren luftig, en anelse sød og med en lækker vanilje smag. 
Jeg er faktisk mere vild med den her en vanilje yoghurten, som ellers har været en fast følgesvend til min Isis crunch. Men nu er den byttet ud med skyren. Fordi mums!

Så hvis der er nogen derude, som er lige så langsomme som mig til at prøve ting, og hoppe med på vognene. Så giv lige vanilje skyr en smagsprøve.

tirsdag den 21. juni 2016

Tillykke til mig! 22, du'..


Det var jo min fødselsdag her den anden dag. Som noget helt nyt startede den da kl. slog 00 og jeg blev overfaldet af min storesøster med fødselsdagskram. Vi sad nemlig oppe, da jeg havde lovet min forældre at hente dem til den Sølvbryllups fest de var til inde i byen. Vi drak endda en lille skål, da de kom hjem. Så for første gang er jeg også blevet fejret på det tidspunkt jeg blev født (nemlig kl. 2).

Vi gik derefter i seng, og jeg blev vækket nogle timer senere med sang og gaver. Derefter stod den på morgenmad, hvor der endda var kage til! Ikke helt dårligt. 
Mine forældre var lidt trætte fra dagen før, og tog derfor begge en lang lur. Dog var det kun min mor der havde planlagt en lur, min far faldt i søvn foran TV'et.. 
Min farmor og farfar kom til kaffe og aftensmad. Det er fordelen ved at have fødselsdag i en weekend. Man kan blive fejret hele dagen! 

Jeg har fået lidt penge i gave. Derudover har jeg fået Mig før Dig af Jojo Moyes, et eksternt CD drev og en ny Funko Pop til samlingen. Jeg har dog ikke fået noget af min lillesøster endnu, da hun er på efterskole og forståeligt nok gerne ville have den sidste weekend med. Så der venter mere fødselsdag til mig! Juhuu!

Og til ære for min far, som formåede at sige følgende til mig hele 4 gange inde for en halv times tid:
Nu kan jeg skrive min alder både forfra og bagfra, uden at den ændre sig!

onsdag den 15. juni 2016

Room Details - bogreoler, keramik i brug og en plante





Jeg går og pakker ud og rydder op i disse dage. 5 måneders højskole skal mases ind i mit værelse igen. Der er meget, når man har boet lidt to steder. Plus at der er kommet ekstra med hjem. 
Jeg har også leget lidt med mit spejlreflekskamera i dag, og fanget lidt detaljer i rummet. Jeg vil bare gerne lige sige at jeg elsker flip skærmen og manuel fokus! 
 

tirsdag den 14. juni 2016

Hokus Pokus, sundhed i fokus!

 Jeg vil i gang med et nyt projekt, og jeg tænkte at jeg ville følge det lidt med bloggen. Både for mere motivation, men også for selv at kunne følge op på mine fremskridt. 
Det forholder sig sådan at jeg er blevet lidt buttet på højskole. Af flere forskellige årsager. Men mest af alt for meget slik og chips. 
Jeg er ikke overvægtig. Problemet er bare at min vægt ligger i fedt. Og det er det dårlige fedt. Derudover har jeg lidt svært ved at passe en del af mit tøj. Det er ret nederen. 
Og jeg savner dengang jeg trænede og spiste sundere. Jeg havde det generelt ret godt i min krop. Jeg vil gerne tilbage der til! 

Så det er det mit nye projekt omhandler. Jeg vil have min sundhed i fokus! Og jeg vil, som sagt, følge mine fremskridt og andet på bloggen.
Men i korte træk er det jeg vil at træne mindst 3 gange om ugen, og spise sundt. Især med fokus på at få frugt og grønt, for det er jeg helt forfærdelig til.

Så bloggen bliver nok lidt sundhedspræget fremover. 

mandag den 13. juni 2016

Keramik - Anden periode

 Mit højskole ophold er nu sluttet. Og det betyder at jeg har fået den sidste omgang keramik med hjem (næsten, den sidste ovn kunne vi ikke nå at få med inden vi stoppede). Men jeg tænkte jeg lige ville vise, det jeg har fået lavet de sidste 3 måneders tid på skolen. 
Af nyt i denne omgang har vi også Raku brændt. En metode hvor man bruger noget bestemt glasur, brænder ved 800 grader, tager det op mens det stadig er så varmt, og kommer det i gryder med hø. Alt efter hvor meget luft det får mellem ovn og gryde, kan der komme en masse fine krakeleringer. Og hvis det kommer direkte fra ovn til gryde får det en metallisk effekt. 

Der vil været et par ting, som er magen til eller ligner hinanden og nogle af tingene fra det første indlæg. Jeg har så vidt muligt prøvet at stille de ting sammen, som er lavet på samme måde. Hvilket også giver et fint indblik i, hvor forskelligt keramikken kan komme til at se ud, selvom processen har været fuldstændig den samme.







Okay, de her er ikke helt ens lavet. Den ene er med blå begitning og den anden er med lilla.


De her 3 er Raku brændt



Metoden brugt til disse to hedder Nøgen Raku. Det er det samme der er er gjort på indlæggets to første billeder billeder.

Den her er metallisk Raku. Blev simpelthen nødt til at have et billede af alle siderne, for at vise hvor vildt det ser ud.
 

søndag den 12. juni 2016

Min fødselsdags Ønskeliste

Vi er nu i Juni måned, hvilket også betyder fødselsdag for mig. D. 19. Juni fylder jeg nemlig 22.
Jeg er typen der altid ønsker mig rigtig meget. Jeg kan ikke huske, hvornår min ønskeliste sidst var under 1 side lang. 
Jeg har dog valgt bare at fremhæve nogle ting. Det bl.a. nogle af de ting jeg ønsker mig mest. 

Jeg vil rigtig gerne have lidt flere Funko Pop figure. Jeg fik jo en til jul, og selvom jeg ikke tror, at jeg nogensinde bliver en stor samler, så vil jeg dog alligevel gerne have en samling af dem. Især Wicket og Dogmeat.
Som altid er der også bøger på listen. Jeg er dog ikke nem at give bøger til, fordi jeg har meninger om hvilket cover mine bøger har. Derfor prøver jeg altid at være så specifik, når det kommer til hvilke versioner af bøger jeg ønsker mig. Oftest er det dog "Ingen film covere". Fordi død over dem.
Jeg kunne virkelig godt tænke mig en ramme til The Marauders Map, som jeg købte i foråret. Jeg vil gerne have en ramme, hvor den ikke bare bliver mast ind bag noget glas. Det ville virkelig være synd.
Til der er der, som altid, lidt flere nørde ting og replikaer.
Derudover er der flere Black Milk leggins til samlingen, Friends 20th Anniversary boxsettet, håndvægte og en Ikea sengegavl.
Og sidst men ikke mindst gavekort. For dem kan man altid bruge!