torsdag den 9. marts 2017

Tag ud på det vildeste eventyr | The Last Guardian

Jeg vil gerne starte med at sige, der er en meget stor mængde billeder og gifs brugt i dette indlæg. Jeg fik et flip. Så er i advaret. 

 Jeg brugte 3-4 dage i streg på at spille The Last Guardian. Da jeg først kom i gang, kunne jeg næsten ikke lægge controlleren fra mig igen.
Jeg vil gerne starte ud med at sige det nok er et af de bedste spil jeg har spillet.

Spillet starter med at man vågner op, som en dreng, vi aldrig får navnet på. Ved siden af ham ligger et kæmpe fugle-katte lignende væsen, lænket fast til jorden og med spyd stikkende ud af kroppen. Den er meget fjendtlig indstillet og lader ikke en komme for tæt på.
Man formår alligevel at hjælpe den på benene og herefter begiver man sig ud for at finde tilbage til sin landsby. Kun for at opdage man er havnet et sted, som måske ikke er så nemt at finde vejen ud af. Derudover følger væsenet, også kaldet Trico, nu efter en.

Sammen tager man så ud på det vildeste eventyr. Jeg blev meget hurtigt glad for at Trico følger en, for udover at jeg har en mindre besættelse med ham, så opstod der ofte situationer, hvor han var den eneste måde man kunne komme videre på. Samtidig var man også selv nødt til at gå selv nogle gange, for at finde en anden måde at få Trico med på, som godt kunne blive lidt for stor.
Jeg er ret vild med måden man skulle klare sig gennem de forskellige sektioner på og løse gåder. Også selvom nogle af dem var virkelig frustrerende.
Man bevæger sig gennem et landskab som er en blanding af hvad der virker som ældgamle bygninger, naturområder, grotter og noget som er lidt alien-agtigt. 

Jeg kunne spille spillet bare på graffikken alene. For det er simpelthen så smukt lavet. Jeg stoppede ofte op for at nyde udsigten og omgivelserne. Den koblet med musikken gjorde det til en nærmest ubeskrivelig oplevelse. 
Lyden af den blide blæst der raslede gennem træernes blade og ekkoet inde i hulerne gjorde det hele endnu mere livagtigt.
Jeg kan lige så godt sige det lige ud. Det er nok det smukkeste spil jeg nogensinde har prøvet. 

Historien i sig selv er også virkelig fantastisk. Man starter ud med at vide ingenting, og får lige så stille bider af hvad  der er sket, hvor man er og hvordan man er havnet der. Hvilket var gjort på sådan en fed måde! Spillet lod en selv sidde og tænke og gætte. Undres over hvad der egentlig foregår.
 
Jeg blev virkelig opslugt af den. Hvilket nok også forklare hvordan jeg formåede at gennemføre det på lidt over 3 dage. 

Det eneste rigtige problem jeg stødte på var controls'ne. Nogle få gange oplevede jeg at den knap jeg trykkede på, udløste anden handling. Ellers var det primært små fuck-ups i styringen. Ikke noget man ikke er stødt på før, i nærmest alle andre spil.
Så havde 3. persons kameraet et par problemer også. For det meste virkede det, men ind imellem var det lidt som om kameraet ikke kunne følge med.
Men er for mig intet der trak ned i spiloplevelsen. Som kun fortsatte med at imponere og tryllebinde mig. Især da man fik slutningen på historien med.
Men jeg kan også sagtens forstå hvorfor nogen ville give den dårlige anmeldelser for det. Det var lidt frustrerende ind imellem.




Jeg har været meget følelsesmæssigt involveret i den her. Det blev kun værre jo længere i spillet man kom. Jeg har bl.a. haft en del udbrud (min rumbo kan bekræfte dette). Og når hele historien til sidst bliver bundet sammen og man får hele slutningen med, eksploderede det hele lidt.
 
Hvis ikke det har været tydeligt... Så synes jeg det er et spil, der er værd at spille.

tirsdag den 7. marts 2017

Bider af en lejlighed

Vi er nogenlunde på plads nu. Der mangler primært kun småting. Føler ikke lige få store billeder af rummene, men i stedet kan i få små bider. Meget små egentlig. 
Men bider af lejligheden om ikke andet. Det er vel egentlig det man på de sociale medier kalder 'details'.

Jeg søger stadig efter arbejde. Det er godt nok trættende. Men håber snart der kommer noget. Bare en indkaldelse til en samtale. Det mest trættende er faktisk at sende ansøgning på ansøgning ud, og det eneste jeg har fået tilbage er et par automatiske mails. 
Men jeg prøver at holde hovedet højt og tænke positivt. Det kommer man, eller jeg gør i hvert fald, længst med.
I mellemtiden prøver jeg at holde mig selv i gang. Jeg skriver nærmest ALT ned jeg skal på en dag. Men det virker og hjælper med at jeg føler jeg faktisk gør noget med min dag. Samtidig undgår jeg også at sidde på min flade hele dagen. Det er virkelig for nemt, når man i princippet ikke skal noget.

Så der er egentlig ikke så meget spændende at sige herfra. Så derfor får i billeder!






lørdag den 4. marts 2017

Så langt så godt | Godmorgen med mini update

Jeg vil gerne starte med at informere om at dette indlæg mest er en mini update.


Godmorgen fra sengen!
Der er ENDELIG internet i lejligheden. Det er så rart! Vi fik det hele op og køre i går. Nu er jeg ikke længere begrænset til min telefon eller at skulle spare på data. Jubii! 
Jeg har udnyttet første dag med internet og har fået ordnet lidt praktisk. Derudover er der nu ordenlig mulighed for at der kommer lidt mere liv i bloggen. Så må vi se hvor godt det kommer til at gå. Jeg føler lidt jeg sidder fast i en form for ide-blokade. Jeg har dog lidt i tankerne og et indlæg, som jeg arbejder på.

Min rumbo og jeg fejrede det også ved at streame Greys Anatomy hele aftenen og spise kage. Det var en fantastisk ide vi fik der, synes jeg. Rigtig god og afslappende fredag.
I dag har jeg ingen planer. Så pt. er jeg ikke rigtig stået op endnu. Var kun lige oppe for at lave te, og så kravlede jeg ellers tilbage i seng igen.
Tror dog jeg vil bruge noget tid i dag på at rydde op på mit værelse. Det har været på to-do listen i flere uger nu faktisk.

 Men lige nu vil jeg bare se Youtube og putte mig i min dyne. Og nyde min lange morgen.
Så må vi se hvad dagen byder!